forside
Møltrup Optagelseshjem for Hjemløse Mænd. Her ønskede man at fejre Institutionens 100 års Jubilæum i 2012 med et skulptur, hvor mændene og medarbejderne kunne bidrage med praktisk arbejde. Min arbejdstitel blev: “Hvor der er hjerterum er der husrum”. Materialet blev genbrug af gammelt bolværkstræ, af den meget holdbare træsort Azobe. Også symbolsk meget passende.
Konstruktionen af skulpturen Hjerterum/Husrum på en lille ø i dammen for enden af en gammel lindeallé, som stammer tilbage fra da Møltrup var herregård.
Skulptutrn ligger i stedets arkitektoniske akse.
Fra hovedbygningen ser man skulpturen på øen for enden af den centrale allé.
Azobé er en rød eksotisk træsort, som er blevet grå og vejrbidt. Ved udsavningen af hjerteformen kommer den røde farve meget symbolsk til syne igen.
Skulpturen består af 5 ens elementer samlet med en afstand imellem, så set lige forfra er den transparent, mens den lukker sig som husform set fra andre vinkler. Bemærk det tilhørende haveanlægget med bænke af samme Azobé, skærmet af bambusplanter.
Hjerterum/Husrum i vinterdragt.
Og i efterårståge.
Indeni har jeg udskåret enkeltord, hvormed mændene på Møltrup har prøvet at karakterisere Hjemmet.
Ord som “Springbræt”, “Livets Højskole”, “Omsorg”.
Øen i dammen var et vildnis, og jeg fik mulighed for at forme den som en smukt ramme om skulpturen.
Der blev plantet 100 rhododendron-buske.
Der blev lavet stier og skabt 3 læsteder af bambusplanter med bænke vendt mod skulpturen. Steder til samtale, eftertanke eller blot fred og ro.
Og vandet giver ekstra liv og foranderlighed til cette værk. Udsmykningen på Møltrup består af yderligere 2 elementer, hvoraf det ene, en Hjertekuffert kan ses HER.

 

forside forside