SCRIPTORIUM
- et skulptur- og skriftprojekt.
Grimstad.
På torve og pladser i byen fra
14. august - 22. September 2012. Festivalkunst for
Ibsen-Hamsun Dagene.
INDLEDNING
Generelt om Scriptorium:
Projektet er inspireret af arkitekturen i den
cirkelrunde bygning i Durrow Abbey i Irland,
hvor en af verdens smukkeste håndskrevne
og illuminerede bibler blev skabt af munke
for 1400 år siden. Bygningen kaldtes
The Scriptorium.
Inspireret af stedets ånd og træstykkerne
fra et enkelt, nyfældet, gigantisk bøgetræ, som
havde vokset ved klosteret, skabte jeg
7 skulpturer, hvoraf de 5 vises her i Grimstad. Deres minimalistiske udtryk lader træets
fysiske størrelse tale – og refererer til
munkenes enkle liv – et bord , en stol, en bog.
De er "beskrevet" med særligt udvalgte
ord, skrift og poesi af digtere fra mange
kulturer og tidsaldre. Mit mål har været at skabe en syntese:
Skulpturernes materiale og form er integreret ligeværdigt med teksternes
form og indhold.