|
Hjertet som tegn, som symbol, er af næsten lige så grundlæggende karakter som ”huset”.
Det er et af de mest brugte symboler i verden - også overforbrugte. Hjertet som symbol bruges i tide og i utide. Det bliver let fortærsket, en kliché. Og alligevel kommer det igen og igen. Det er på en eller anden måde uopslideligt.
Det er stærkt fristende at prøve at gengive verdens største kliché en ny og overraskende friskhed, et nærvær. For hjertet er symbol på nogle af de grundlæggende kræfter, som former vores liv, individuelt og sammen.
Hjertet er udtryk for en kraft, et potentiale.
Mine offentlige skulpturer opleves bl. a. ved at berøre, gå rundt om, langs med, balancere på, gå igennem, sidde på, osv., og som et foreløbig yderpunkt i dette engagement i værket, har jeg lavet en skulptur, som opfordrer beskueren til at skære og snitte i mit værk med skarpe genstande! Et interaktivt kunstværk, som udfolder sig ved at brugerne skærer deres initialer i det. Jeg taler om mit første skulpturtræ “Hjertetræet” i Marselisborg Skov. Kæresteparrene er medskabende og meningsgivende, og det giver nye æstetiske erfaringer. (Billede 1-3)
Under skabelsen af “Hjertetræet” i 1990-91 savede jeg mere end 200 hjerter i træet. Jeg lavede også en række variationer: Et hjerte sammensat af flere hjerter, en hjerteform skabt af en slange, et stort hjerte med et mindre indeni, et hjerte med et nøglehul, og et hjerte, med en række mindre og mindre hjerter indeni. Dette sidste er faktisk en 10 år gammel foregribelse af designet til “Vinterens Hjerte”. |